23tingsyd - styregruppemøde
Fredag den 1. februar 2008 10.00 - 11.30 på Haderslev Bibliotek
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt!
2. Valg af referent
Lars, Haderslev
3. Hvordan går det deltagerne - blandt andet med udgangspunkt i mailet status
Generelt er det vores indtryk, at de fleste deltagere er rigtig godt med, men det dækker selvfølgelig over store forskelle. Det kan dog være svært at vurdere, hvor langt deltagerne er kommet, da mange ikke anvender deres blogs til at skrive om deres oplevelser med 23ting. Lokalt skal vi derfor hver især sende opfordringer ud til deltagerne om, at de meget gerne må blive flittigere brugere af bloggen. TIL GENGÆLD skal alle medlemmer af arbejdsgruppen bag 23ting (eksperterne) blive bedre til at kommentere på deltagernes blogs så de ikke oplever at skrive ud i det rene ingenting. Per tilbød at give en hånd til de eksperter, der har svært ved at nå kommentere på de blogs, som de har fået tildelt. I så tilfælde gives en melding direkte til Per.
4. Netmusik - kriterier for at få en afspiller
Kriteriet må være, at vores kollegaer stadig deltager aktivt – altså uanset om man er i gang med ting 4 eller ting 9. Vi havde under dette pkt. en del overvejelser omkring det bedste tidspunkt for uddeling af vores lille "præmie" og kom frem til at det måtte være lige før vinterferien, idet deltagerne så har uge 7 til at lære MP3 afspilleren at kende. Endelig beslutning tages dog lokalt!
Per laver en lille kort vejledning, som kan uddeles sammen med afspilleren.
5. Ting 15 - Wikis - hvordan griber vi det anså flest får udbytte af det?
Per foreslog, at vi vælger et fælles emne, hvor alle deltagerne i 23 ting kan bidrage (Wisdom of the crowd!). Ved fælles hjælp kom vi frem til "Forslag til ture i Sønderjylland"
6. Idéer til de "tomme" ting 21 & 22
Vi valgte i første omgang ting 21: Facebook og Helle har meldt sig som tovholder. Facebook rykkes frem til 8. uge i 23ting og ting 14a+14b rykkes til 13. uge.
7. Hjælpetekster til de enkelte ting
Tovholderne skal huske at placere deres forslag til hjælpetekst i Google Docs 1 uge før, at teksten skal placeres på http://23tingsyd.blogspot.com/ Husk at sende teksten til de andre eksperter på den konkrete ting.
8. Næste møde
Onsdag den 9. april kl. 9.30 på Aabenraa Bibliotek.
9. Eventuelt
MP3-afspiller: Lars har efter mødet kontaktet Randers for at undersøge, om de har oplyst noget til Skat omkring den uddelte MP3. Det har de ikke, da afspilleren betragtes som et nødvendigt redskab i et undervisningsforløb og samtidig bidrager til at styrke bibliotekets formidling af Netmusik, hvilket falder godt i tråd med vores intentioner.
mandag den 18. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar